Afsnit 8: Fiskerbåde, krydstogtskibe og Santa María
Når man har et hotelværelse, der ligger lige ud til Atlanterhavet, så kan man ikke få en mere unik udsigt! Det kan slet ikke sammenlignes med eksempelvis at stå i Helsingør og kigge over sundet over på Sverige. Atlanterhavet er jo, når man står og kigger ud over det, uendeligt! Derudover har Atlanterhavet også en anden dynamik i forhold til de farvande, der omgiver Danmark.
Atlanterhavet, i hvert fald langs med kysterne rundt om Madeira, er også dynamisk på en anden måde: trafik. Fiskerbåde, motorbåde, sejlskibe og ikke mindst krydstogtskibe.
Atlanterhavet, i hvert fald langs med kysterne rundt om Madeira, er også dynamisk på en anden måde: trafik. Fiskerbåde, motorbåde, sejlskibe og ikke mindst krydstogtskibe.
For det første er Madeira jo i stor stil en fiske-ø. Derfor ser man hver dag hele tiden fiskerbåde, nogle mere moderne end andre. For eksempel er der nogle fiskerbåde, der specielt er bygget til at fange tun. Disse både er robuste og har ude i stævnen to lange og meget kraftigt lavede fiskestænger, som bruges til at fange tun med. Tun er nemlig en stor og derfor også tung fisk. Derudover er tun sammen med nogle andre specielle fisk én af de mange specialiteter på øen.
For det andet ser man med jævne mellemrum krydstogtskibe, der sejler forbi. Jeg vil tro, at vi så en 2-3 stykker om dagen! Madeiras befolkning lever jo i høj grad af turismen, så derfor er disse mange krydstogtskibe meget vigtige for øen! Skibene ligger til kaj i Funchal havn, hvor de ligger et døgns tid, inden de sejler videre, og typisk ligger der af gangen 2 eller 3 krydstogtskibe i havnen.
For det tredje er der ét specielt skib, som vi så sejle forbi ude på havet flere gange om dagen, og som vi til sidst blev lidt ’trætte’ af at se sejle forbi hele tiden. Turister kan få lov at sejle med det. Dette specielle skib er en tilnærmet kopi af Santa María – det største af de tre skibe som Christopher Colombus brugte på sin første rejse over Atlanterhavet til Amerika i 1492. Her er lidt mere info om Santa María (kilde: Wikipedia):
”Santa María var en karack på omkring 70 fod og var ekspeditionens hovedskib. Hun havde en besætning på 40 mand.
De andre skibe i Columbus flåde var karavellerne Santa Clara, kaldt for Niña ("pige" – ejeren var "Juan Niño") og Pinta ("Den malede"). Alle skibene var købt brugte og aldrig bygget til udforskning.
Santa María var oprindeligt kaldt for La Gallega ("Galicieren"), sandsynligvis navngivet efter at have været bygget i Galicien, dens besætning syntes at have kaldt hende for "Marigalante", bogstaveligt "Beskidte Mary".
Santa María havde tre master. Hun var den langsomste af Columbus skibe, men klarede sig alligevel godt i atlanterhavskrydsningen. Hun gik på grund ved dagens Môle Saint-Nicolas, Haiti den 25. december, 1492, og gik tabt. Træ fra skibet blev senere brugt til at bygge Môle Saint-Nicolas, som oprindeligt hed La Navidad (Jul) da skibsgrundstødningen skete på juledag.
Der eksisterer i dag ingen autentisk lignende kopi af de tre skibe i Columbus ekspedition. Adskillige nutidige kopier af Santa María har været bygget, men de er alle baseret på antagelser.”
Fortsættelse følger ...
Santa María kommer sejlende. |
Et krydstogtskib sejler fra Madeira. |
Santa María kommer sejlende igen.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar